søndag den 18. september 2016

Smukt staudebed

Da jeg for nogle uger siden var med min datter til et motionsløb, som tilskuer :-), havde jeg ikke forventet, at jeg skulle få et skud haveinspiration - men det fik jeg.

Ved målområdet i Fredensborg var der nogle store smukke bede med sensommerblomstrende stauder. Det var godt jeg havde puttet mit lille kompakt kamera i tasken.

Høstanemoner Anemone hupehensis
Der var rigtig mange lyserøde høstanemoner Anemone hupehensis i bedet og mange sølvlys Cimicifuga ramosa, både den almindelige med grønne blade / stængler og de mørke.


Den mørke sølvlys Cimicifuga ramosa 'Brunette' var endnu ikke sprunget ud.


Smukke prydgræsser.




Jeg synes bronzeblad Rodgersia podophylla og høstanemoner Anemone hupehensis passer så fint sammen. Den kombination kunne jeg godt bruge i min egen have.



Jeg kunne godt bruge flere høstanemoner i min haven, da jeg ikke har mange senblomstrende stauder. Høstanemoner har nogle smukke og vinterdekorative frøstande.


Purpursolhat Echinacea purpurea var selvfølgelig også at finde i bedet.




Jeg må tilbage til bedet i maj/juni til næste år. Jeg kunne se, at der også voksede b.la. stjerneskærm Astrantia major, prydløg Allium og pæoner Paeonia i bedet.

Sølvlys Cimicifuga ramosa


tirsdag den 6. september 2016

Amerikansk syren

I år lykkedes det mig at få fingrene i et eksemplar af den smukke efterårsblomstrende prydbusk
Amerikansk Syren Ceanothus delilianus 'Gloire de Versailles'.


Jeg er vild med den dueblå farve blomsterne har.

Amerikansk syren er meget anvendt i Sydeuropa, jeg har på flere haveblogs set nogle meget flotte eksemplarer.


Amerikansk syren blomstrer i august - september og kan blive op til 1,5 meter høj og bred.

Amerikansk Syren



Busken dufter ikke kraftigt som den almindelige syren, men har en svag duft der minde om duften af lægebaldrian Valeriana officinalis.


Amerikansk syren er desværre ikke hårdfør alle steder Danmark. Jeg har plantet den i en krukke og når den er færdig med at blomstrer, planter jeg den ud i bedene og beskytter den godt til vinter.

Amerikansk Syren Ceanothus delilianus 'Gloire de Versailles'

tirsdag den 30. august 2016

Prydløg inspiration

Nu er det tid til at lægge blomsterløg i haven. I dette indlæg vil jeg vise de prydløg jeg har i min have.

Allium Miami


Allium Miami er ny i min have i år. Den minder i form om den lidt mørkere prydløg allium atropurpureum, som jeg har skrevet om her. Den blomstrer i juni og er ca. 80 cm høj.



Allium carinatum ssp pulchellum Album

En lille prydløg på omkring 35 cm. Jeg kender ikke det danske navn.

Allium Hair

Nok mere speciel en køn....


Honningløg Nectaroscordum siculum



Honningløg blomstrer i juni og bliver omkring 80 cm. 



I år har jeg kun en type prydløg på ønskesedlen og det er den ubeskriveligt smukke lyserøde / hvide honningløg Nectaroscordum tripedale. De lyserøde honningløg er sjældne og dermed meget dyre. Billedet herunder har jeg lånt af Marie med bloggen Jeg er i haven . I kan se flere billeder af skønheden på Marie's blog - her. 

Nectaroscordum tripedale Foto: Marie

Middelhavsprydløg Allium sphaerocephalon

Jeg tror ikke der er nogle prydløg, der formere sig så voldsomt som middelhavsprydløg. Den er umulig at udrydde, når den først er etableret i et bed - jeg har prøvet ;-). Middelhavsprydløg bliver op til 80 cm høj og blomstrer i juni - juli.

MIddelhavsprydløg Allium sphaerocephalon og prydgulerod Daucus carota 'Dara'

Skovløg Allium scorodoprasum

Den dekorative lilla skovløg vokser vildt i naturen og planten er spiselig. De blomstrer i juli - august og bliver 80 - 100 cm høje.


Hver blomst udvikler sig på sin egen måde. Nogle stritter i alle retninger og andre er mere kompakte.

Skovløg Allium scorodoprasum

Summer Drummer
Den højeste prydløg i haven er d. 180 cm høje Summer Drummer, der blomstrer fra juli til august. I kan se flere billeder af den her.


Til sidst de to mest almindelige prydløg i haven

Allium Mount Everest


Allium Purple Sensation


søndag den 21. august 2016

HAVE-BRØNDSEL

Kender I sommerblomsten Have-brøndsel Bidens Ferulifolia?

De kommunale gartnere har de sidste par år kreeret nogle meget smukke og inspirerende sommerblomst kombinationer i de seksten store blomsterkrukker der står foran biblioteket.


I år faldt jeg pladask for den hvide sommerblomst Have brøndsel Bidens Ferulifolia 'Pirate pearl', som jeg ikke kendte. Den MÅ jeg have i min egen have til næste år :-)


Have brønsdel, fjerblomst Scaevola aemula , petunia og grå/lime evighedsblomst Helichrysum petiolare danner bunden i krukkerne og hænger smukt ud over kanterne.

Have-brøndsel Bidens Ferulifolia 'Pirate pearl'

Tæt på have brøndsel blomsterne. Man får ikke mange hits, når man søger på 'hvid have brøndsel', blomsten er mest almindelig med gule kronblade.

Have-brøndsel Bidens Ferulifolia 'Pirate pearl' og lilla fjerblomst Scaevola aemula i baggrunden
Bladbeder og løvemund fylder i midten af krukkerne.

Bladbeder Beta vulgaris subsp. vulgaris


I højden svæver limegrønne og hvide tobaksblomster.



Hvis I har lyst til at se hvordan krukkerne så ud i 2014, så kig her.



torsdag den 18. august 2016

Blomster i Yosemite National Park

Sommerferien blev holdt i USA, hvor den stod på 15 dages road trip i Californien.

Et af feriens højdepunkterne var besøget i Yosemite National Park. Det er svært at gengive parkens skønhed da alt er så stort og svært at indfange med kameraet.

Der findes mange vilde blomster i parken. Her er lidt billeder fra nogle af de fantastiske blomsterenge vi kom forbi. Vi så også en masse vilde blå lupiner i parken.

De lilla blomster er gudeblomst Dodecatheon meadia og dem var der rigtigt mange af.






Gudeblomst Dodecatheon meadia
Gule og hvide blomster i smukt selskab. Jeg har fået hjælp af Margit og Anne i kommentar feltet, til at identificere de gule blomster som er en solbrud Helenium bigelovii 'The Bishop'.




De hvide blomster er Amerikansk slangeurt Bistorta bistortoides.

Amerikansk slangeurt Bistorta bistortoides


Smuk orange lilje.

Alpine Lily Lilium parvum

En række natur billeder fra parken.





Billederne i dette indlæg er taget med mit Sony R100 kompakt kamera og er derfor ikke af lige så god kvalitet som billederne jeg tager med mit Sony spejlrefleks kamera. Jeg skal til at vænne mig til at bruge det lille kamera, da min datter har fået spejlrefleks kameraet med på efterskole. Hun skal have foto som valgfag, så nu satser jeg på at kun kommer hjem og lærer mig en masse nye tricks :-) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...